Bed and breakfast i Århus

Vi udlejer 2 værelser: et enkelt værelse og et dobbeltværelse. Værelserne er på henholdsvis 15 og 16 kvm. De er lyse, pænt og enkelt møbleret,gode senge og TV på hvert værelse. Der er adgang til lille køkken, hvor du har mulighed for at opbevare madvarer i køleskab. Køkkenet er veludstyret og mangler der noget…. låner du hos os.

Begge værelser er udstyret med TV
Der er mulighed for at spise morgenmad eller nyde en kop kaffe/te i haven.

De 2 værelser deler et baderum,et lille toiletrum og indgang/hall.

Villaen er meget centralt beliggende på Christiansbjerg, med god forbindelse til midtbyen og særdeles god beliggenhed i forhold til Århus Universitet.

Arbejder du på Universitetet, på hospitalet, i IT-byen eller ved en af nordbyens mange uddannelsesinstitutioner og virksomheder og af og til har brug for en overnatning i Århus nord, er vores bed and breakfast et godt valg.

Hvis du selv skal benytte hospital eller har pårørende, der er indlagt, er denne “bed and breakfast” på Islandsgade et godt alternativ til patienthotellerne – og så er vi billigere !